Du kontakter Ejendomme for at afklare hvilket areal, det drejer sig om, dvs. adresse, matrikel nr. og grundareal.
Nogle af de erhvervsarealer Tønder Kommune har til salg er ret store. Der er mulighed for, at disse kan udstykkes i mindre arealer. Du kan evt. printe et kort fra denne hjemmeside og tegne arealet, du ønsker at købe. Send kortet til Ejendomme, Wegners Plads 2, 6270 Tønder på mail til teknisk@toender.dk. Ejendomme kontakter dig derefter.
Ejendomme kan hjælpe dig med at undersøge om, dine planer for arealet kan lade sig gøre. Det kan f.eks. være miljøklasse, om du må bygge blandet bolig og erhverv eller andre ting, som er beskrevet i lokalplanen.
Når det er afklaret, hvilket areal, du ønsker at købe, sender Ejendomme et dokument til dig. Dokumentet er et udkast til en købsaftale, og samtidig det dokument, hvorpå du indsender dit bud på grunden.
Du afgiver dit tilbud i dokumentet og underskriver denne. Med din underskrift erklærer du, at du har gjort dig bekendt med og accepteret udkastet til købsaftalen med bilag. Det er nu et købstilbud fra dig.
Dokumentet sendes retur til Tønder Kommune, Ejendomme, Wegners Plads 2, 6270 Tønder eller på mail: teknisk@toender.dk.
Dokumentet er kun et tilbud fra Tønder Kommune og for at kommunen kan acceptere dit bud
- Må dit bud ikke ligge under mindsteprisen på grunden
- Skal dit bud indeholde en kontantpris inkl. moms
Tønder kommune kan forkaste alle tilbud og er ikke forpligtet til at sælge til den, der giver det højeste bud.
Hvis Tønder Kommune kan acceptere dit købstilbud, underskriver kommunen efterfølgende købsaftalen.
Der er først indgået en bindende aftale, når Tønder Kommune har accepteret og underskrevet købstilbuddet fra dig.
Dit købstilbud er fortroligt indtil, salg har fundet sted. Når salg har fundet sted, kan de accepterede tilbud og navnene på køberne blive offentliggjort.
Hvis flere interesserede købere har budt det samme beløb for en grund, kan Tønder Kommune vælge at lade køberne give endnu et bud.
Hvis der skal være flere ejere af grunden, skal alle underskrive købsaftalen.